Mullerupstenene

Det var en lille pige fra området, som i år 1900 gjorde et fund, der med et bragte navnet Mullerup rundt i hele verden. Pigen fandt knogler, tilgjort som redskaber, der skulle vise sig at være en del af en boplads fra en ældre stenalder (år 8000-5000 f.k.), som kloden rundt i dag er kendt som Maglemosekulturen. Pigens fund har således givet navn til en hel tidsperiode, der samtidig åbnede en ny epoke i stenalderforskningen. Pigen bragte sine fund til M.J. Mathiassen, der var lærer på Mullerup skole. Han kontaktede straks Nationalmuseet, og med arkæolog Georg Sarauw i spidsen foretog museet en omfattende undersøgelse af stedet.   Maglemoselkulturen gav indblik i et primitivt jæger- og fiskersamfund, der helt og holdent var afhængig af naturen, som bidrog med alle de råmaterialer, samfundet lavede redskaber af. Knoglefund afslører herkomsten af elg, urokse og kronhjort. Her blev, dannet af ben og knogler, akser, dolke, kroge, køller, nåle og knive fundet. Foruden smykker formet af tænder.   I dag er her mose i et fredfyldt landskab. Dengang var der to små, holme i en sø. Inde på land, hvortil jagerne ankom i båd, kunne jages ulve, los, vildsvin og bjørne. Forskerne ved med sikkerhed, at jægerne allerede dengang holdt hunde som tamdyr. Det forklarer også, at Maglemosekulturen kaldes Jægerkultur med Hund. I september 1935 blev rejst to sten (populært kaldet Mullerupstenene) som minde om de enestående fund. Den ene sten betegnes som Gørlevstenen, den anden Høngstenen, fordi de i forhold til de senere kommunedannelser stod i hver sin kommune. Stenene har hver sin inskription, og lærer Mathiassen deltog i ceremonien. Skrevet af Bjarne Robdrup