Dalby Hals

Tuttens klokketårn og hals På halvøen Hals, højest på klinten, finder man Tuttens Klokketårn. Det siges, at der i gammel tid lå en sørøverborg, der havde udsigt over Storebælt med ly af Reersø Skove, for dengang var der store skove på Reersø. Historien fortæller, at den sidste, som rådede på Tuttens Klokketårn, var en Frue. Hun var rig, og hun var kræsen. Umådelig kræsen. Hun gad ikke æde andet end Sildenakker, som er det sødeste af silden. Ved den levemåde forødte hun sit gods. Da hun så til sidst ikke ejede mere at leve for, befalede hun sin kusk, at han skulle køre hende ned ad den stejleste skrænt ved Tuttens Klokketårn. Det gjorde han, og Fruen brækkede sin Hals og deraf fik stedet sit navn.     Dalby Hals - Tissøkompleksets havn I foråret 2012 udgravede arkæologer fra Nationalmuseet anløbspladsen til Tissøkomplekset, beliggende ved Dalby Hals. I årene forinden modtog Nationalmuseet mange fine detektorfund fra området, og på baggrund af fundenes fine karakter indledte museets arkæologer en undersøgelse i området. Metaldetektorfundene omfatter, blandt andet, støbetapper af bronze, smedeaffald, nøgler, bronzeperler, mønter og meget andet. Også glasfragmenter fra importerede frankiske drikkebægre og blymodeller til nøglefremstilling blev fundet ved detektorafsøgningerne. Pladsen er beliggende bag Reersø, der i dag er landfast med Sjælland. I vikingetiden bestod Reersø af op til flere mindre øer, hvilket gør at man har kunne sejle indenom ø-gruppen, og videre ind af Halleby Å til Tissøkomplekset.